Er det tid til lidt forandring?

På en hurtig rundtur rundt i klasserne på gymnasiet, vil jeg tro, at ca. 9 ud af 10 ikke har tid til at lave alle deres lektier. Bevares, de fleste kunne sagtens få tiden, men hvis man også skal have et socialt liv, dyrke sport, spille musik og klare sig igennem diverse afleveringer (og i øvrigt de fornødne ting som spise og sove) er dagen altså ved at være gået, inden man får tid til lektierne.

Det var så her jeg tænkte, at der muligvis er et eller andet galt med den måde, det hele er skruet sammen på. Hvis vi får så mange lektier for, at vi ikke har tid til at lave dem, hvad er så pointen med at give dem for? For at nå hele pensum igennem, ville den kloge lærer muligvis svare. Men er der så ikke noget galt med pensum? Hvis vi alligevel ikke har tid til at lære hele pensum, skulle man så ikke lave det lidt mindre? Jo, vi ville ikke lære lige så meget, men måske ville vi lære det, vi kan, meget bedre. Og måske, bare måske, ville vi slet ikke have behov for at kunne de ekstra unødvendige ting, som lærere prøver at banke ind i hovederne af os (*host* trekanter *host*)

I Choose…

…To be here daily for myself and my team
…To give my all, all the time
…To go above and beyond the expectations others have for me
…To have friends who help and support
…To have a great team attitude
…To improve and not pout when I get coached
…To make every day count
…To dream and plan
…To lead and follow

…To be a Lady Bulldog

Bil? Anyone?

I dag var der igen TAKS tests, så seniors skulle først møde ind til 5. time, dvs kl. 11.15. Men det kræver jo at man har et lift, hvilket jeg ikke kunne skaffe. Så jeg måtte pænt møde i skole til sædvanlig tid. Jeg fik valget mellem at gå til timer eller blive i skolevejledningscentret, hvor jeg valgte det sidste. Jeg har overraskende lidt sophomore venner og de var de eneste der ikke tog tests i dag, så jeg ville alligevel ikke have nogen at tale med. Så jeg er sørme blevet office aid for en dag. Jeg skulle løbe ærinder for dem, og hjælpe med hvad der nu end var der skulle laves. Egentlig meget hyggeligt, og så fik jeg også masser af tid til at læse. Jeg har hevet Eclipse frem igen; den er jo dejlig lang. I morgen skal jeg møde sent igen, men på grund af manglende lift kommer jeg nok til at være der lige så tidligt som i dag. Men de har allerede givet mig lov til at lave det samme i morgen, så det skal nok blive godt.

Jeg sad forresten lige at læste igennem nogle gamle indlæg fra sidste år. Så detaljerede beskrivelser fra min hverdag har jeg aldrig haft før. Det er ret sjovt for mig at læse; jeg får genoplevet nogle minder jeg havde glemt alt om.

UT Tyler og Tornadoer

Denne uge er TAKS uge, og siden jeg ikke skal tage nogen af TAKS-testene får jeg lov til at lege senior for en uge. De skal nemlig heller ikke tage den. Dagen i dag bestod på en tur til University of Texas at Tyler, hvor vi så film, fik en campus tour, og spiste frokost. Det var rigtig spændende at se et rigtigt universitet; det er jo kæmpe stort! Jeg var lidt skuffet over, at vi ikke fik set hvordan de studerende bor, men der var jo liiige det, at de rent faktisk bor der. Jeg ville nok ikke blive så glad hvis over 100 mennesker kom ind på mit værelse bare for at se hvordan jeg boede. Såe, det er jo egentlig i orden. Da vi kom tilbage til skolen fik vi egentlig fri kl. 13.30, men eftersom vi går tilbage til normal træning ville jeg ikke misse det, så jeg måtte tilbage til timer. Og det fortryder jeg absolut ikke! I kemi lavede vi ikke andet end at spille kemi-jeopardy, så det var jo lige til at komme igennem.

Til fodbold snakkede vi om hvad der skal ske næste år og lidt om dette år. Jeg blev helt trist over, at jeg ikke skal være med næste år – der skal ske en hel masse sjove ting. Men da de så alle sammen sagde, at de kommer til at savne mig, fik jeg det lidt bedre. De er virkelig True Friends alle sammen! Og så fik jeg af vide, at jeg fik 2 ud af 5 stemmer for bedste målmand i vores district pulje! Tror I lige jeg var stolt? Selvom jeg ikke vandt var det ret stort, det betyder jo, at der er trænere fra to andre hold, som syntes jeg var den bedste målmand. Der var flere andre fra vores hold der vandt noget, så det gjorde ikke så meget, at jeg ikke vandt.

Tornadovarslerne har raset her til aften, så jeg har været godt skræmt. Det har lynet og tordnet og regnet så meget at baghaven var en lille sø. Og her snakker jeg altså ikke uvejr efter danske forhold. Næh, nej, lynene lyste op på hele himlen, og tordenen fik væggene til at skælve. Skræmmende! Heldigvis fik vi ikke nogen tornadoer hvor jeg bor, men de var tæt på. Lidt for tæt på, efter min mening – det var lige før vi blev nødt til at gemme os i gangen (det eneste sted uden vinduer – så vi er bedst beskyttet hvis der skulle smadre et vindue). Sirenerne og varslerne lød også over hele byen. Velkommen til Texas, siger jeg bare!

Perfect Day

…Can you say awesome?

Vi troede alle sammen at vi skulle igennem en hel dag i Boot Camp i dag, da vi jo ikke havde haft en perfect day alligevel. Det viste sig, at trænerne havde narret os alle godt og grundigt. Det eneste vi skulle i dag var at løbe vores gut quarter. Dem, der havde lavet fejl i sidste uge, skulle løbe den på 80 sekunder som straf, og vi skulle have mindst 15 ud af vores gruppe på omkring 40 til at løbe den på 85 sekunder. Jeg troede egentlig bare at i dag var en pausedag, fordi vi talte længe inden vi kom udenfor. Men da vi så var færdige og skulle runde dagen af siger Coach Godwin sørme, at vi skal mødes med vores hold i morgen. Og så var der ellers high fives og glade piger. Nu kunne vi endelig sige det længe ventede “We made it through Boot Camp” Inden vi startede havde jeg ærlig talt ingen idé om, hvordan det ville gå. Jeg havde nok, ærlig talt, troet at det var hårdere. Som onsdag i sidste uge, bare i 2-3 uger i træk. Jeg havde i hvert fald ikke ventet, at vi ville være færdige efter kun 8 dage. Men det giver da lidt bedre mening, hvorfor vi skulle lave det samme som drengene – vi har cuttet halvdelen af deres tid af. De var nemlig i gang i hele 16 dage.

Og har jeg så lært noget? Ja! helt sikkert. Jeg har lært, hvad det vil sige at presse sig selv til man seriøst ikke kan mere. Noget, som jeg aldrig nogensinde før havde prøvet. Jeg tror ikke der er særlig mange der har, men det er vist meget sundt at opleve. Jeg har også lært ikke at give op, selvom det gør ondt, selvom det flimrer for mine øjne, og jeg absolut ikke tror jeg kan flytte mig en centimeter mere. Men jeg gjorde det – for TEAM’ets skyld! Det er nemlig det der gælder.

Put WE before ME

 

Teamwork, trust, og character er noget andet, som jeg har lært en hel del mere om. Jeg er sikker på at jeg kan bruge denne oplevelse mange år i fremtiden. Selvom jeg ikke ville være med i begyndelsen er det alligevel en rigtig god fornemmelse nu at kunne sige, at jeg har deltaget i Lady Bulldog Boot Camp 2011!

Ingen Perfect Day i denne omgang

Tror I lige jeg var godt gal? Efter en masse hårdt arbejde, sved og tårer (bogstavelig talt) lykkedes det os stadig ikke at få en perfect day. Og hvorfor så ikke? spørger I nok. Jo, ser I, der var et par stykker som ikke gad at gøre som de skulle. Der var to fejl fra gruppe 1. En fra gruppe 2 gik igennem trainer rummet, selvom vi havde fået strenge ordrer om ikke at gå igennem. Min gruppe, 3, var ikke særlig gode ved slegdes and tires. Og så kan man jo ikke forvente at få en perfect day, kan man? Det viste sig, at dem der begik de største fejl var fra Track, og da de ikke var der fredag, lavede vi noget lidt mindre hårdt arbejde. Vi skulle jo ikke straffes for meget for det de gjorde. Men vi skal stadig på den igen på mandag, hvor den står på endnu en hård dag.

Jeg kan forresten fortælle, at det går bedre med mine hænder; det gør ikke ondt mere. Jeg tror ikke jeg har fået en infektion, men jeg renser dem alligevel med noget flydende stads mod infektion, bare for at være på den sikre side.

Perfect day?

Vi har måske haft en Perfect Day i dag! Er det ikke bare awesome? Det er ikke sikkert endnu, lærerne skal først “snakke sammen”. Men det ligger i luften, og de sagde at i dag ville være den perfekte dag at gøre det, såeh…

I kan tro vi arbejdede hårdt i dag. Jeg skulle starte ved vægtene, som gik rigtig godt. Ikke én eneste armbøjning blev det til (og det holdt resten af dagen). Derefter var det logs, hvor jeg startede ud med at få kæmpevabler på begge håndflader. En af dem gik der hul på, så den var dejlig fyldt med jord og sten og… Ja, you get the picture. Det gjorde i hvert fald godt ondt, men det var der ikke noget at gøre ved. Sledges & Tires var det værste. Min makker i tires var meget træt, og ikke særlig stærk, så jeg flippede mildest talt de der dæk alene. Da jeg nåede til sledges havde jeg knap kræfter til at gå, så at løbe var meget, meget hårdt. Jeg blev da også nødt til at bruge mit free pass i dag i vores gut quarter. Jeg tror simpelt hen ikke jeg var kommet hele vejen rundt, så det var godt givet ud. Alt i alt en meget produktiv dag. Jeg er godt tilfreds med min insats, og håber MEGET på at det var en Perfect Day. Mine hænder kan ikke klare en dag mere som denne, og jeg havde kun et enkelt free pass. Så happy thoughts går til trænerne her til aften.

Boot Camp

Så er årets boot camp for alvor gået i gang. Egentlig startede den i sidste uge, men der var vi bare i klasselokalet og hørte på nogen gæstetalere, som talte om alt fra lederskab til karakter til at give 110 % ALTID. Det var rigtig spændende og meget inspirerende at høre på. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at dele et par citater fra mr. Dean, vores skoleinspektør (Principal)

“Character is to do what’s right when nobody’s looking.”

“Don’t never, EVER use the phrases ‘I would’ve’, ‘I should’ve’, or ‘I could’ve’. They should never exist”

Er det ikke bare nogen af de mest sande ord i verden?

I denne uge gik vi så i gang med den hårde del af bootcampen: Al træningen. Hver dag er meget ens, men alligevel meget forskellig, så jeg vil beskrive dem hver for sig:

Day 1
Mandag var prøvedag. Vi har 5 min. fra klokken ringer ud fra 7. time til at sidde i klasselokalet. Dvs løbe ned ad gangen og over til athletics bygningen, skifte tøj MEGET hurtigt (jeg har shorts’ne på under mine jeans for at spare tid), og derefter sprinte ind i klasselokalet og sidde på vores plads. Alt sammen på 5 min, og så er der som regel endda tid til overs. Tal lige om ninja-skills ;) I klasselokalet snakker vi om dagens ord og hvad det betyder. Mandags ord var effort. Et rigtig godt ord at kende. Uden at putte effort i hvad vi gør er der jo ingen grund til at gøre det. Derefter var det udenfor, hvor min gruppe startede ved logs (4 lange træstammer som er rigtig dejlige *host* at lave øvelser på.) Vi skulle lave høje knæløftninger, med et ben på hver side. Det hele blev sluttet af med en kolbøtte. Derefter var det afsted til slegdes & tires, hvor vi skulle trække nogle “slæder” (af metal) efter os med en rem om livet, og derefter vende store truck-dæk, to og to. De var rigtig tunge, selvom jeg var partner med Kristen, som ligesom mig er godt stor og stærk. Til sidst skulle vi til commandweights, hvor vi løfter 45 pund vægtstænger. Vi har forskellige øvelser, og alting bliver udført med stor præcision og vi må kun bevæge os når fløjten lyder. Efter alle tre stationer skulle vi løbe 400 meter på 85 sekunder. Alle var rigtig trætte og der var kun nogle få som rent faktisk nåede det inden for tidsgrænsen. Jeg løb det på omkring 1 min 55 sek.

Day 2
Dagens ord var influence. Man kan enten have positiv eller negativ influence over andre. Vi søger positiv. Vi kørte igennem stationerne ligesom mandag (rækkefølgen skifter hver dag). På logs puttede vi bjørne-kravl på, hvor vi kravler på hænder og fødder så hurtigt som muligt, ruller på jorden imellem hver log, og slutter af med en kolbøtte. Vi slap for at vende dækkene, men skulle i stedet både skubbe og trække sledges. Lærene havde glemt at vi var på advisory skema (fem min kortere time) så vi havde ikke tid til at løbe vores gut-quarter. Juhu!

Day 3
Dagens ord var invest. Vi bliver nødt til at investere i det hvis vi vil være bedre. Vi betaler prisen med boot camp. I dag blev der også lagt meget fokus på entusiasme. Ved hver station går vi meget op i at heppe på hinanden, og vi samles ofte i en stor gruppe og råber og skriger og har det sjovt. Som trænerne siger: Når vi er til udekampe er der ikke andre til at heppe på os end os selv. Vi bliver nødt til at være gode til det

Coach Godwin: “Who’s got my back?”

Everybody: “I’VE GOT YOUR BACK!”

Vi lærer en ny øvelse på logs hver dag; i dag skulle vi lave bjørne-kravl to og to. Det foregår ved at den forreste person lægger sine ben op på ryggen af den bageste, som skal bære sin vægt + det meste af den forrestes. Til gengæld skal den forreste bruge alle sine mavemuskler på at holde sig oppe. Mig og min partner var ret gode til det. De andre stationer var som normalt.

Day 4
Dagens ord var determination. Vi bliver nødt til at have determination for at nå vores mål. På logs skulle vi lave sidelæns bjørne-kravl. Det kræver meget mere koordinering end man skulle tro, når det skal foregå så hurtigt som muligt. Og sådan er det nemlig. Alting vi laver i bootcamp skal foregå hurtigt. Og fløjterne lyder hele tiden. Et fløjt betyder start. To betyder Pride Position (fødderne skulder-længde fra hinanden, hænderne samlet på ryggen, kigge lige frem). Tre betyder at en har lavet en fejl = armbøjninger. Jeg havde ikke en så god dag, så dagens gut-quarter var rigtig hård at komme igennem. Jeg var næsten 2 min. om den.

Day 5
Det gav ekstra energi at vide at det var fredag. Dagens ord var drive. Den giver vel lidt sig selv – uden drive er der ikke meget i sportens verden der lykkes. Alle stationerne gik rimelig godt. Jeg fik skrabet min fod lidt på et dæk, hvilket resulterede i at det gjorde godt ondt (der skete ikke noget alvorligt) men, som boot camp går ud på, smerten blev omdannet energi og jeg lagde ekstra mange kræfter i arbejdet for at glemme at det gjorde ondt. På logs skulle vi springe over buk, hvilket er min favorit-øvelse. Der ligger man jo stille det meste af tiden. Vi er nu oppe og lave fem øvelser om dagen = mine hænder har det ikke for godt mere. Man bliver også RIGTIG beskidt, da støvet står rundt om os, så selv vores tænder bliver beskidte. Arme, ben, ansigt, tøj – alting er støvet og beskidt, så man kan se sveden løbe ned af os. Eww. Det hjælper jo ikke ligefrem at vi imellem hver log skal rulle rundt på alle øvelser pånær høje knæløftninger og slutte af med kolbøtter. Jeg ved ikke hvor al energien kom fra, eller om jeg bare var blevet bedre, men jeg løb min gut-quarter på 1 min 47 sek. ca. Min bedste boot camp tid (jeg har før løbet den på 1 min 40 sek før boot camp). Jeg er ret godt tilfreds med at have skåret næsten 10 sek. af min tid.

Jeg kan faktisk godt lide boot camp selvom det er så hårdt. Det giver rigtig meget, og jeg kan mærke hver dag at jeg bliver bedre. Men det har nu også været meget rart at have en fridag i dag og få hvilet mine meget trætte muskler.

Min dag

Jeg er da bare den værste til at finde på overskrifter for tiden!

Anyways, jeg fik en kommentar her forleden om, at jeg ikke rigtig skriver noget om skolen mere, så det tænkte jeg at jeg ville gøre noget ved:

Som det så ofte sker hen imod slutningen af et skoleår, er det meste af det vi laver nu repetion eller forberedelse til TAKS test (en test man skal bestå for at få sit diploma – og som jeg ikke skal tage). Så det hele er lidt småkedeligt for tiden. I teater fremviser vi lige nu reader’s theatre, hvor vi fremfører et stykke, hvor vi læser højt fra manuskripterne. Min gruppe skal i morgen, så der har ikke rigtig været noget at lave de andre dage, udover at se de andres. Og siden det er højtlæsning, og ingen rigtig spiller teater er det keeeedeligt at se på! I matematik arbejder vi i en TAKS-bog, så der går det bare derudaf. Dejlig nemt, selvom der er lidt flere tests end normalt (men meget færre noter). I spansk laver vi opgaveark, ser film, læser, eller laver opgaver i bogen. Dejlig varieret. Dans er en dejlig fritime. Vi danser næsten aldrig mere, og siden vi fremførte en dans i sidste uge, går der nok noget tid før vi skal danse igen. Ms. Griffin har haft ret travlt med Highlighter-ting. Men det betyder til gengæld at jeg har tid til at læse og høre musik (: Ms. Taylor sætter os altid til en masse arbjede i engelsk, og vi var vist ret meget bagud da hun overtog klassen, så vi kører gennem bogen fuld fart frem. Det er faktisk nogle meget interessante tekster af forfattere jeg altid gerne har villet læse noget af, men aldrig har fået taget mig sammen til det (i dag var det Frederick Douglass). I historie arbejder vi skiftevis i TAKS-bog og ser film. Jeg elsker at vi lærer så meget om Amerikas historie (duh, Ida, US History på skemaet (: ) Og selvom jeg ikke skal tage TAKS er det her jo min eneste mulighed for at gå så meget i dybden med det, så det udnytter jeg fuldt ud. I kemi har vi gang i en masse repetion af biologi for tiden, som er en del af TAKS. Siden jeg ikke rigtig lærte noget i biologi er det en god mulighed for at lære noget. Jeg kan dog godt mærke at sprog-vanskelighederne begynder at melde sig igen. Heldigvis har ms. Parrish sagt at jeg ikke behøver at lave det, så så snart hun finder ud af hvad jeg så skal lave (biblioteket..?) gider jeg ikke det mere. I hvert fald behøver jeg ikke at tage tests, hvilket er rigtig rart. Resten kan jeg sådan set godt leve med. Og så er der jo fodbold og boot camp. I dag lavede vi en hulens masse armbøjninger, mavebøjninger, holdt fødderne 10 cm over jorden til jeg næsten havde krampe i lårene, gik trillebør, kravlede på militær-manér (maven skal røre græsset, eller i vores tilfælde kunststoffet – av, av, mine hænder og knæ), samt en masse andet “dejligt arbejde”.

Så, det var vist det hele. Dejlig travl dag. Men de fleste dage er der da også liiige plads til at lægge hovedet på bordet i 5-10 min og tage sig en lille lur. Tro mig, det er en nationalsport her, sove i timerne, så snart der ikke er noget (vigtigt) at lave. Men bare rolig, vi lærer en masse alligevel, og gør det kun når lærerne ikke siger noget til det :)

By the way, jeg beklager meget de stave- og grammatikfejl, som nok er ved at dukke op her på siden. Når man tænker, læser og taler engelsk det meste af tiden er det svært at huske alle de danske detaljer samtidig.

Hey guys!

Long time no see. I know. Men der har simpelthen været så meget  at jeg slet ikke har haft tid. Sidste fredag spillede vi vores sidste fodboldkamp, og det var en noget trist Ida der tirsdag måtte aflevere alle sine uniformer tilbage igen. Fire sæt tøj, som jeg har haft på under nogle af de bedste minder jeg har fra 2011.

Og nu da kampene er slut er det også slut med fodbold… Boot Camp starter nemlig om godt en uge. Boot Camp, tja, måske skulle man hellere kalde det militærskole. Den består af en masse hårdt arbejde; vægtløftning med 45-pund vægtstange, flytning af traktordæk + en masse andet hårdt styrketræning; alt sammen gjort så hurtigt som muligt. Og så bliver dagene sluttet af med, at vi skal løbe 400 m på 85 sekunder. Grunden til at jeg kalder det militærskole er, at det hele bliver gjort på strenge kommandoer. Man løfter vægten når der bliver piftet i fløjten, og gør man noget forkert er der armbøjninger til alle. Imellem øvelserne skal vi stå i pride position – fødderne spredt, hænderne på ryggen, stirrende lige ud. Og man kan lige våge på at flytte sig, hvis fløjten ikke lyder (som der siges, falder dine bukser ned, har du bare at lade dem hænge omkring fødderne). Og så skal alt dette gentages HVER DAG indtil vi får en perfekt dag, hvor alle gør tingene rigtigt. Dvs, det kommer nok til at tage i hvert fald 3-4 ugers arbejde.

Lige nu er vi så i gang med forberedelserne. Vi har lyftet vægte, og så har jeg fået timet min 400 meter: 100 sekunder. Jeg har virkelig ingen idé om hvordan jeg skærer 15 sekunder fra, specielt når jeg er meget træt når vi når til løbedelen. Jeg gætter på at det eneste der er at gøre er hård træning - og tid. Og det bliver meget hårdt; allerede nu, inden vi er gået i gang, er jeg øm i hele overkroppen.

Som I nok kan høre glæder jeg mig ikke helt vildt meget til den næste måned (det er der ikke nogen der gør) men jeg kan da heldigvis glæde mig til at komme i superform.