Man kan vel ikke gøre for at man har charme?

Nej, og jeg kan ikke gøre for, at jeg konstant plaprer løs omkring årets musical, Sommer i Tyrol, til alle der gider at lytte. Vi startede allerede prøverne først i september, men nu, med under en måned til premieren, er der ved at være fut i fejemøget. Vi øver og øver, og jeg kan love jeg for, at det bliver godt. Hele weekenden blev således brugt nede på skolen i godt selskab med godt 30 unge, som alle elsker teater, musik, sang og dans. Jep, rent kaos og skøre mennesker, som kan finde på lige pludselig at bryde ud i dans, bare fordi vi kan (:

Det har i hvert fald været super sjovt, og det hele begynder rigtig at tage form. Når man først får koblet skuespil, band, sang, kostumer og rekvisitter sammen, og får spillet det hele mere eller mindre ud i én køre, kan man rigtig se, hvor godt det bliver.

Og selvom Sommer i Tyrol måske ikke lyder som verdens mest underholdende stykke (hvis man ikke er til gamle film), så er det en meget moderne version, dog stadig sat i 1930′erne. Vi har bare peppet den lidt op, så den rent handlingsmæssigt er på gymnasieniveau (og dertil også vores ekstreme (og somme tider barnagtige) humor)

Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at byde alle velkommen til Sommersol i den Hvide Hest

Efter en lang uge…

Ihh, hvor har det været rart med en hjemmedag i dag. Denne uge har været ualmindelig hård (og heldigvis rigtig sjov), men jeg tror altså ikke jeg ville kunne klare det i det lange løb.

Mandag og tirsdag lagde jeg hårdt ud med at tage på introtur til Melby-lejren. Vi skulle lave alle mulige teambuilding-øvelser, og vi blev rystet godt sammen. Desværre var klassen delt i to hold, så man fik ikke snakket så meget med de andre. Men vi var ude og bade, og det var sjovt! Vi var hjemme ca. 10.30 tirsdag formiddag, og resten af dagen havde vi fri.

Onsdag var sådan set helt normal, men jeg var totalt smadret efter introturen. Torsdag var meeeeget lang: Timer til halv fire, og så direkte på arbejde i tre timer. Godt jeg ikke skal det hver torsdag, for det holder jeg altså ikke til.

Fredag var sidste dag i introforløbet, og det blev rundet af med et brag af en fest. Min første gymnasiefest! Den var kun for 1.G’ere og det var super duper hyggeligt. Vi havde først sådan noget spisning i klassen med forældre, og så fest bagefter til langt ud på natten (okay, det sluttede halv et, men vi havde jo været i skole om dagen, så jeg var træt). Lørdag skulle man tro jeg kunne sove længe, men næh nej, der skulle jeg sørme op på arbejde. Og jeg tror hele byen var på biblioteket, for hold op hvor var der mange mennesker.

Og så er vi sådan set tilbage til i dag. Jeg har skrevet engelsk stil (fristil med titlen Who am I?) hvilket ikke var den helt store udfordring, men ellers er der ikke sket så meget. I morgen begynder livets alvor og en helt almindelig skoleuge, og det bliver egentlig meget rart (bortset fra alle lektierne.. Og de lange dage… Gymnasiet er fedt!)

Roskilde Festival 2011 :D

Long time, no see? I know! Jeg har lige skullet bruge en uges tid på at fordøje alle oplevelserne fra Roskilde, men nu er jeg klar til en lang fortælling om det hele.

Vi tog derned lørdag, hvor vi fik de midlertidige armbånd uden kø. Teltet blev sat op efter en del rykken rundt med teltene rundt om os; dem i vores camp havde undervurderet størrelsen (når vi sagde 5*5 meter mente vi det altså). De rigtige festivalarmbånd (som i øvrigt er rigtig fine – grønne med brun kant og lilla skrift) skulle vi stå i kø til at få, men da var vi kommet i orden og havde ikke så meget andet at lave.

Søndag startede al opvarmningsmusikken, som spillede hver dag fra søndag til onsdag. Vi brugte utrolig meget tid nede ved Pavilion Junior, men fik da også travet hele campingområdet rundt op til flere gange. En dag blev det til hele 26.000 skridt! Af de gode opvarmningsbands var Emma Acs, Fastpoholmen, Who Knew og Little Marbles mine favoritter, men også Messy Shelters, The Eclectic Monkier, Kirsten & Marie og Trust leverede nogle gode koncerter. Onsdag bød også på en tur ned til Roskilde by, samt et meget tiltrængt bad og en seng, da vi lige var hjemme og vende en enkelt nat. For hold op hvor bliver man ulækker af at gå rundt på en meget støvet festival i 4 dage uden et bad og med meget lidt hygiejniske tanker.

Torsdag åbnede festivalpladsen, og Veto åbnede Orange Scene med en koncert, hvor vi stod perfekt. I bageste pit, helt op af det forreste hegn = ingen høje mennesker foran os (hvor vi i øvrigt stod til næsten alle koncerter på Orange Scene). Jeg har jo erfaret, at man er dømt til ikke at kunne se meget, når man dårligt nok kan knibe sig op på 163 cm. Jeg fik set utrolig mange hele koncerter i løbet af de fire dage: Foals, Bright Eyes, The Raveonettes, How To Dress Well, Arctic Monkeys, Lykke Li, My Chemical Romance og LOC. Desuden fik jeg set endnu flere halve koncerter (hvor vi bare lige snusede lidt til hvad det nu var for noget): Iron Maiden, Oh Land, Chase & Status, Atmosphere, Mastodon, Acorn Falling, Portishead, Whomadewho og Hymns From Nineveh. Ugens højdepunkter var dog The Strokes, M.I.A. og Kings Of Leon. M.I.A. leverede et overraskende godt show, hvor det slet ikke gjorde noget, at man ikke kunne synge med på sangene. Der var en fest inde i pitterne, hvor jeg befandt mig, og da hun spillede Paper Planes gik publikun amok. Dette var dog ikke noget i sammenligning med Kings Of Leon! Efter 2½ times kø til pitten fik vi super-pladser, og hele koncerten var en fest. Da de nåede til Use Somebody sang alle med for fuld hals, og publikum kunne slet ikke stoppe med at synge det klassiske “åh ååh åh…”. Og da de så begyndte på Sex On Fire ville jublen ingen ende tage. Alle hoppede og dansede.

Efter sådan en afslutning var det bare om at komme hjem. Vi blev samlet op i Roskilde, og undgik på den måde al kø på vejen hjem! Da var vi også godt trætte efter en hård uge med sol og varme den ene dag og skybrud den næste (selvom vi slap meget billigt og havde tørre soveposer), men når musikken først spillede var det det eneste der talte. Åh, Roskilde, ses vi til næste år?

Roskilde Festival 2011

I morgen starter opvarmningen til årets største festival, og jeg glæder mig sindssygt meget. Det bliver så SÅ fedt! Jeg kan slet ikke vente med at se så mange koncerter, og forhåbentlig lære en masse nye bands at kende.

Søndag til onsdag er der opvarmningsbands – små ukendte bands – og det er især her, at jeg glæder mig til noget ny musik til iPod’en.

Torsdag byder blandt andet på Veto og Oh Land, som jeg ikke rigtig kender, men som skulle være meget gode. Iron Maiden kigger også forbi, men om jeg skal se dem ved jeg ikke – det er lige hard rocket nok for mig.

Fredag står den både på The Raveonettes og M.I.A som jeg glæder mig rigtig meget til at se.

Lørdag skal vi blandt andet se Arctic Monkeys, The Strokes  og Lykke Li, og de lyder alle tre meget lovende.

Søndag bliver festivalen sluttet af med et brag, med først My Chemical Romance og til sidst, som de aller sidste på Orange Scene, Kings Of Leon – det band jeg glæder mig mest til at se!

Klar til Roskilde – næsten da

To dage tilbage… Og iiihh hvor jeg glæder mig. Jeg mangler en masse pakning, men ellers er jeg klar. Jeg kan slet ikke vente til at skulle koble helt af fra den almindelige verden, og bare hygge, have det sjovt, høre musik, og tilbringe en masse tid med mine bedste venner. I dag prøvede vi at slå vores telt op, så vi ikke lige pludselig står der inde, og ikke kan finde ud af det. Desuden var vi også i Brugsen og fik købt lidt blandet mad at tage med. 5 kroners Pringles, rosiner, kiks osv. – Det skal nok blive godt!

Prom 2011

Prom 2011 er vel overstået, og hold op hvor var det en god fest! Jeg tror aldrig jeg har haft det så sjovt med venner og veninder, og jeg vil helt sikkert aldrig glemme denne fantastiske oplevelse. Jeg vil give jer alle de skriftlige detaljer her, og så komme med en billedspam senere!

Forberedelserne startede fredag eftermiddag, hvor Ivy, Vivian og jeg tog i mall’et og fik ordnet negle. Pedicure, manicure, hele moletjavsen. Lilian gjorde sig klar hjemme hos nogen veninder, så Vivian var ovre hos mig hele weekenden. Da mine tånegle var fint fuschia-farvede, og fingerneglene også var fine, fik jeg købt mine smykker (kjole og sko havde jeg allerede), og det var ellers hvad vi havde planlagt for fredag. Vi hyggede bare om aftenen, og forberedte os på den store aften der ventede dagen efter.

Lørdag morgen måtte vi tidligt op, for vi havde frisør-tid kl. 10. Vi var heldige at få tid på samme tid, så det passede godt. Jeg fik først klippet mit hår, så det nu næsten er kortere end da jeg tog afsted, og derefter blev det sat op. Jeg fik det krøllet i små, fine krøller, lavet en hestehale, og derefter blev alle krøllerne sat fast oven på mit hoved med 30 hårnåle, og dertil 14 rhinestones. Det blev MEGET flot. Jeg fik ordnet min makeup hos MAC, hvor jeg også fik købt lidt af deres makeup. Jeg var også meget glad for resultatet; mine øjne var meget grønne, præcis som jeg havde bedt om. Resten af dagen gik vi bare rundt og kiggede på forskellige ting, og fik mange dejlige komplimenter på vores hår. På vej hjem fik jeg også hentet min boutonniere (mere om det senere).

Hjemme igen var det tid til at klæde os fint på med kjoler og sko, men det gik heldigvis dejlig hurtigt når hår og makeup var klaret. Jeg tror aldrig før jeg har været klar på 30 min! Kl. 17.45 kom vores dates. Vivians date var hendes ven Zack, og jeg gik med min ven Austin (og ja, folk har også promdates selvom de ikke har nogen kæreste – det er bare ikke så sjovt at gå til prom alene). Vi havde meget sjov med at få boutonnieren til at sidde rigtigt, men heldigvis var min corsage meget nemmere – det er jo bare et armbånd. Og den var meget smuk!

Vi tog over i en park for at tage en masse billeder, og derefter var vi ude og spise. Vi havde rigtig meget sjov med begge dele. Omkring kl. 20.45 ankom vi så endelig til Prom, og så blev der ellers danset. Det er ret meget som på film; der var valet-parking, så vi ikke skulle bekymre os om bilen, og der blev taget billeder på vej ind (selvom jeg ikke var forberedt på et billede, så det blev ikke så godt), og så var der altså også nogen der ankom i en Limousine. Indenfor blev der danset og danset og danset. Der var en fotograf som tog billeder, og en gratis photobooth, så vi fik nogle ret sjove billeder ud af aftenen. Amerikanerne kender flere danse, hvor alle danser det samme. Disse Line Dances skal jeg nok spille for jer senere, så I også kan lære dem.

Prom King og Queen blev selvfølgelig også kåret, men vores Prom Queen var desværre gået hjem inden hun blev kronet. Det grinede vi meget over. Så vores Prom King måtte lede dansen alene indtil vi andre begyndte at danse.

Omkring kl. 23.30 forlod vi Prom, og kørte bare lidt rundt i byen (og igennem flere Drive Through’s) indtil omkring kl. 1, hvor vi var hjemme igen. Jeg var egentlig lidt ked af, at det allerede var slut, men jeg havde haft en super sjov aften, hvor jeg fik danset så meget, som jeg ikke har i meget, meget lang tid. Jeg vil aldrig glemme denne fantastiske aften!

Mit vaske-ægte Prom Picture

Awesome Weekend!

Denne weekend kunne ikke have været meget bedre. Tre gode dage, hvor jeg rigtig fik hygget mig med familie og venner!

Fredag var der den sidste og bedste Pride Trip, hvor vi først var i biografen og se Thor, som var rigtig god. Den handlede om de nordiske guder. Jeg var ret overrasket over, at folk herovre kender til dem, men det gør de jo åbenbart. Derefter var vi på Kenn’s Pizza, hvor vi spiste frokost. Derefter stod den på minigolf og bowling, så I kan tro der var gang i den. Og så blev dagen oven i købet sluttet af med early release, så jeg havde fri allerede kl. 2.25. Luksus!

Ja, det var mig der tabte bowlingkuglen så den aldrig nåede i mål... Men jeg vandt alligevel for én gangs skyld!

Lørdag holdt min veninde, Rebekah, et goodbye-party for os udvekslingsstudenter. Det endte dog mest med at blive for Vivian, som rejser om to uger, og Lilian og Leire var der ikke. Vi var en hel flok venner på Dairy Queen’s hvor vi hyggede et par timer. Det er ret mærkeligt, at det nok er sidste gang jeg hænger ud med dem alle sammen, uden at det er skole-relateret. Bortset lige fra Prom, måske (mere om det senere). Jeg havde en rigtig hyggelig dag, og fik taget masser af billeder med dem alle sammen.

Megan, Austin, Sydney, mig, Shiva, Ms. Austin

 I dag er det jo Mother’s Day, så vi hyggede lidt ekstra for Ivy i dag. Mig og Lilian havde begge købt armbånd og kort til hende, som hun blev rigtig glad for. Hayley og Cheyenne var ovre på besøg, og vi lavede aftensmad til hende. Jeg tror hun havde en rigtig god dag. Lige nu føler jeg mig meget, meget heldig. Tænk at have to mødre, der elsker mig!

Me and my second mom!

Cheyennes fødselsdag

Så er jeg hjemme igen efter en lang dag. I dag var vi nemlig til Cheyennes 2-års fødselsdag. (hendes rigtige fødselsdag er på tirsdag). Vi tog hen i parken, hvor der var en legeplads hvor alle børnene kunne lege og en overdækning hvor alle de voksne kunne sidde. Der spiste vi pizza og kage og hyggede et par timer. Derefter tog vi hjem til dem (kun familien denne gang). Her var det så meningen at vi skulle have haft vandkamp, men det blev det ikke noget til alligevel. Hailey og jeg havde meget sjov med at få samlet alt Cheyennes nye legetøj, og så blev der rigtig leget og spist rester. Desværre fik jeg ikke rigtig taget nogle billeder.