Er tv noget værd mere?

Her den anden dag faldt snakken på hvorvidt man kunne se tv2 efter jul. Som bekendt bliver det jo en betalingskanal, hvilket jeg er ret skuffet over. Men så var det, at jeg fik tænkt lidt over mit tv-forbrug.

Hvis jeg kigger på en helt almindelig uge, ser jeg egentlig ikke særlig meget fjernsyn. Mest fordi jeg ikke har så forfærdelig meget tid, men også fordi der stort set aldrig er noget i tv, der er værd at kigge på. Jeg ville til hver en tid sige, at jeg ser mest tv2, men hvor meget ser jeg egentlig? Beverly Hills og Friends hver eftermiddag? Dem kunne jeg sådan set bare se på dvd. Vild Med Dans fredag aften? Jeg er stort set aldrig hjemme alligevel. En film lørdag aften? For det meste gider jeg ikke at se dem.

Jeg synes efterhånden, at tv er blevet så ringe, at jeg ikke gider at spilde min tid på det. Der var engang, hvor DR1 sendte gamle, danske film lørdag aften, hvilke var hyggelige at kigge på. Men nu: Barnaby! Hvem (undskyld mig) gider at se det? Der kommer ikke engang noget godt mellem 20 og 21 på hverdagsaftener mere. Det hele er blevet lavet om til åndssvage talentshows, som bliver genudsendt 117 gange. 

Jeg ved godt, at tv skal spare ligesom alle andre, men kunne de måske ikke spare på andre måder? Ved at sænke kvaliteten så meget, at man ikke gider at se på det mere, lyder ikke som en god spareplan i mine ører. Og da slet ikke, når tv2 skal være betalingskanal. Jeg tror egentlig, at ret mange ville vælge den fra, fordi der ikke er noget at se på.

Har vi så overhovedet brug for tv-kanaler? Vi kan læse nyheder online, se film på dvd eller leje dem på nettet, google alt det vi vil vide. Svaret ligger i luften, at det har vi ikke, men alligevel fristes vi til at skrige JA med høj ryst. Tv samler familien. Det er her vi mødes om aftenen efter en lang dag. Her vi kobler af og samler så tilpas mange gab sammen, at vi kan tillade os at gå i seng. Og ikke mindst her vi ser en masse nyttige ting, som vi ikke vidste vi havde brug for at vide. Men kunne vi ikke lige så godt lave noget andet?

I biografen: Footloose

Footloose er en film man får lyst til at danse til. Det er en film fuld af fest, dans og god musik, mens den samtidig tager fat i nogle af hverdagens problemer som forholdet mellem forældre og børn, og menneskers rettigheder til frihed.

Footloose handler om drengen Ren MacCormack, som flytter fra Boston til den lille by Bomont i Georgia, hvor det er forbudt for de unge at danse. Da Ren ikke kan holde sig fra musikken fører dette i første omgang en del problemer med sig, som senere fører til et mindre opgør mod byrådet om de unges rettigheder til at være netop det de er: Unge.

Jeg kunne virkelig godt lide Footloose. Jeg var især vild med de mange dansescener og det super fede soundtrack, som spillede gennem hele filmen. Kenny Wormald var rigtig god i rollen som Ren, som jeg især elskede for sin meget klassiske rock’n'roll-stil. Dansen var en blanding af rock’n'roll og country, hvilket gjorde filmen lidt anderledes end andre dansefilm man ser. Også Julianne Hough gjorde det godt i hovedrollen som Ariel.

Kan du lide sukkersøde film og fede dansemoves er dette lige en film for dig. Omgivelserne er meget country og idylliske, uden at det bliver for meget, og oprøret mod forbuddet af dans give filmen et handlingstwist, som helt sikkert klæder den. Og når først det klassiske nummer Footloose spiller, kræver det meget selvkontrol ikke at springe op af biografsædet og begynde at danse. Hvor ville jeg dog bare ønske, at vi havde mere af denne slags dans i vores hverdag, i stedet for kun på film.

Billede hentet her

 

Når man taler om solen…

Jack Kerouac - On The RoadFor en måneds tid siden læste jeg Jack Kerouac’s On The Road, og siden da har jeg stødt på navnet alle steder. Inden jeg læste bogen kendte jeg dårligt til ham, men nu hører jeg konstant om hvilken klassisk forfatter han er.

Og ja, han skriver virkelig godt. Jeg elsker hans måde at skrive på (den inspirerede mig faktisk til en engelsk stil), og hans beskrivelse af 50′ernes beat-generation er meget gribende og virkelig. Dét, at han skriver om sit eget liv, giver historien et pift, og man fristes helt til at tro, at han hedder Sal i stedet for Jack.

Men altså, han er en klassisk forfatter. Alle har læst et af hans værker. Alle kender til ham. I film, på tv, i annoncer om 1900-tallets store bøger, osv. For bare et år siden kendte jeg intet til ham, men i den sidste måned har jeg stødt ind i hans navn alle steder. Selv i Beverly Hills snakkede de om ham, og så sent som i dag så jeg en stak af hans bøger på tilbud til 40 kr. i boghandleren.

Jeg vil helt sikkert anbefale at læse On The Road. Det er en genialt skrevet bog – lidt lang at komme igennem, svært engelsk, men helt sikkert det værd. Og er man ikke til bøger udkommer filmen i 2012 med blandt andre Kristen Stewart og Viggo Mortensen på rollelisten.

Billede hentet her

Produktivitet

Ugens første rigtige feriedag blev brugt rimelig produktivt. Jeg fik både ryddet op, støvet af og støvsuget, og selvom jeg ikke nåede at få ryddet ud i nogle gamle ting er jeg egentlig godt tilfreds. Og så blev der oven i købet tid til lidt læsning indimellem.

Eftermiddagen blev brugt med min mor, hvor vi først var i Ikea og kigge efter et par nye ting til mit værelse. Jeg er på jagt efter en ny seng og jeg tror så småt jeg ved hvad det skal være for en. Vi smuttede også en tur forbi Lyngby, hvor den stod på en tur i Danmarks vist nok største Matas (?), samt lidt spisning på en hyggelig restaurant. I Matas fik jeg købt noget Garnier hudpleje og en Sally Hansen neglebånds-olie, som jeg glæder mig meget til at prøve. Aftenen blev sluttet af på sofaen med Valentines Day; den perfekte afslutning på en tøsedag.

idasliv vol. 2

Velkommen tilbage!

Længe siden? Ja, jeg ved det. Jeg har haft super travlt i den første tid på gymnasiet, og derudover har jeg været i tænkeboksen angående bloggens fremtid. Nu er der så endelig kommet et resultat, som jeg er rigtig spændt på at dele med jer. Og med det vil jeg gerne introducere siden på ny:

Hej! og velkommen til idasliv. Jeg hedder som sagt Ida, er 17 år, og går i 1.g. Jeg er musikelsker med stort M, hvilket nok vil afspejles lidt i de mange videoer, der somme tider bliver postet. Her på bloggen kan du følge med i, hvad jeg går og laver i min lidt for travle hverdag. Derudover kan jeg godt lide at fundere over det jeg går og oplever, og generelt sætte spørgsmålstegn ved lidt af hvert. Det er især noget af det, som jeg regner med at skrive om i fremtiden. Hvad der ellers kommer til at ske herinde finder jeg ud af hen ad vejen.

Ellers er der vist ikke så meget at sige andet end tak fordi du kiggede forbi! Jeg håber at se dig herinde igen. (og især tak hvis du har hængt på i den lange pause jeg har været væk fra bloggen). (:

Efter en lang uge…

Ihh, hvor har det været rart med en hjemmedag i dag. Denne uge har været ualmindelig hård (og heldigvis rigtig sjov), men jeg tror altså ikke jeg ville kunne klare det i det lange løb.

Mandag og tirsdag lagde jeg hårdt ud med at tage på introtur til Melby-lejren. Vi skulle lave alle mulige teambuilding-øvelser, og vi blev rystet godt sammen. Desværre var klassen delt i to hold, så man fik ikke snakket så meget med de andre. Men vi var ude og bade, og det var sjovt! Vi var hjemme ca. 10.30 tirsdag formiddag, og resten af dagen havde vi fri.

Onsdag var sådan set helt normal, men jeg var totalt smadret efter introturen. Torsdag var meeeeget lang: Timer til halv fire, og så direkte på arbejde i tre timer. Godt jeg ikke skal det hver torsdag, for det holder jeg altså ikke til.

Fredag var sidste dag i introforløbet, og det blev rundet af med et brag af en fest. Min første gymnasiefest! Den var kun for 1.G’ere og det var super duper hyggeligt. Vi havde først sådan noget spisning i klassen med forældre, og så fest bagefter til langt ud på natten (okay, det sluttede halv et, men vi havde jo været i skole om dagen, så jeg var træt). Lørdag skulle man tro jeg kunne sove længe, men næh nej, der skulle jeg sørme op på arbejde. Og jeg tror hele byen var på biblioteket, for hold op hvor var der mange mennesker.

Og så er vi sådan set tilbage til i dag. Jeg har skrevet engelsk stil (fristil med titlen Who am I?) hvilket ikke var den helt store udfordring, men ellers er der ikke sket så meget. I morgen begynder livets alvor og en helt almindelig skoleuge, og det bliver egentlig meget rart (bortset fra alle lektierne.. Og de lange dage… Gymnasiet er fedt!)

Duften af sommer

Hvem skulle have troet, at sommeren ville komme tilbage? Ikke mig, i hvert fald. At vågne op til en dejlig sommerdag er da skønt. At spise morgenmad uden for, trække i shorts og dufte til den dejlige lugt af nyslået græs er da herligt. Egentlig var det allerede i luften i går aftes, da jeg kørte hjem fra en (i øvrigt rigtig hyggelig) filmaften. Der duftede bare godt. Meen

Det her er, hvad jeg har brugt hele min formiddag på. Tysk aflevering! Som om jeg gad det, men det bliver nu skønt ikke at skulle lave den i løbet af ugen. Nu mangler jeg kun en lille smule tysk og drama, før jeg kan erklære mig lektiefri. 

I øvrigt får vi snart familiebesøg. Min farmors fødselsdag skal fejres, hvilket nok skal blive hyggeligt.

 

Jeg overlevede!!

Pff, som om jeg ikke havde regnet med det haha

Ja, så er ugen omme; min første gymnasieuge. Og den var slet ikke så tosset endda. Det føles allerede som om jeg har gået der i meget lang tid.. Her i dag, på vej hjem fra arbejde, gik det for alvor op for mig, at jeg nu er 1.G’er. Ida, sagde jeg til min selv, du går i 1.G nu! I GYMNASIET!!! Før det tror jeg slet ikke jeg havde fattet det endnu. Og nu… Kan jeg sådan set heller ikke rigtig fatte det.

De første lektier meldte sig allerede torsdag, og weekenden her kommer også til at tage nogle lektietimer. Almen sprogforståelse (herefter AP) kræver læsning, ligeså gør engelsk, og min tysklærer finder hele tiden på mere at give os for. Således kom jeg ud fra en dobbelttime i tysk med både en tekst der skal læses, grammatikopgaver der skal løses og årets første skriftlige opgave. 1 elevtime er sat af til den (jeg bruger sikkert mere, perfektionistisk som jeg er). Her i starten af året vil jeg være rigtig stræber-agtig og nå alle mine lektier i weekenden, så jeg ikke skal knokle i hverdagene. Om det holder ved jeg ikke. Vi får se.

Rigtigt i gang… Sådan da

Uf, hvor er det hårdt at stå tidligt op første gang efter ferien. Allerede halv syv måtte jeg høre på den væmmelige lyd af vækkeuret. Til gengæld kunne jeg så glæde mig til en hyggelig morgenmad med klassen i første time, inden dagen rigtig gik i gang. Hvilket den vist aldrig rigtig nåede at gøre. Den første dansktime blev brugt på endnu en introduktion af os selv (ligesom halvdelen af drama), og så hørte vi også lidt om, hvad drama går ud på. Ellers stod den på en tur ved computerne, hvor vi fik vores login, samt en rundvisning på kostskolen og et lille foredrag om IB-delen af skolen.

Nu er det bare om at nyde, at der ikke har været nogen lektier – endnu. De skal nok komme. Og siden tirsdag er tidlig fri + ingen aktiviteter om eftermiddagen kan jeg godt regne ud, at det bliver store-lektiedag. Ja, så skarp er jeg til matematik. Nemlig.